Frokostrestaurant med smørrebrød i Køge
Duevangs Deluxe er en gourmet og frokostrestaurant, med lækkert klassisk dansk højbelagt smørrebrød, midt i Køge centrum. Mellem nogle af Danmarks ældste huse og kun 300 meter fra Køge torv midt i Lovparken ligger Duevangs Deluxe.
Frokost nær Køge Torv
Med et areal på næsten 1 hektar er Køge torv Danmarks største provinstorv samt det største middelaldertorv i Danmark. Der har været torvehandel på Køge torv igennem 700 år, med salg af kød, fisk og grøntsager og helt op til 1950'erne blev der solgt levende fjerkræ på torvet. Der er stadig torvehandel på torvet, onsdage og lørdage. Med gode parkeringsmuligheder er der ingen undskyldning for ikke at besøge en af Køges bedste frokost og gourmet restauranter til smørrebrød eller gourmet mad.
Nyd din frokost i rolige omgivelser
Med deres motto ”tæt på torvet… midt i parken” ligger de perfekt til den lidt mere stille frokost eller middag. Kun 200 meter fra torvet ligger Duevangs Deluxe i stille omgivelser lige ud til Lovparken. Så nyd et lækkert stykke højbelagt smørrebrød mens du sidder i parken og nyder stilheden og smager de mange hjemmelavede snaps, eks. den med estragon eller måske jordbær/peber.
Duevangs har egen udgang til Lovparken, Køges eneste park, om sommeren emmer der af hygge som var man i Paris. Med live musik flere gange over sommeren er det et oplagt sted at nyde klassisk smørrebrød, pariserbøf eller et stjerneskud til frokost eller bare et køligt glas rosé.
Historien bag de højtbelagte smørrebrød og lækre frokost anretninger
Under Køge festuge i august 2018 åbnede Rikke og Jimmy Duevangs Deluxe i de hyggelige lokaler i Køge. Duevangs Deluxe var fra starten velbesøgt da Jimmy før havde haft en gourmet restaurant i Køge. Denne gang med klassisk dansk højbelagt smørrebrød samt andre lækre frokost anretninger. Der er et lille ala carte kort med 5-7 retter som skifter efter sæsonen eller bare humøret i køkkenet.
Med plads til ca. 30 gæster til aften og frokost, bliver det intimt og familiært på Duevangs Deluxe og med det åbne køkken kan man altid hilse på Jimmy og co. Der bookes bord på telefon 27520261 eller på dinnerbooking.dk Vil man sidde i Lovparken behøver man ikke bordreservation.
Atmosfæren er hjemlig men stilet. Man sidder godt i de velour grønne stole som passer perfekt til de massive mørke træborde. Maden serveres ofte på Quistgaard stellet som har taget Jimmy og Rikke flere år at samle. Det er købt i Præstø hvor de før drev et spisehus i flere år. ”Gæsterne bliver taget med tilbage til deres barndom” og den kombination af gourmet mad og smørrebrød på et designerstel er unik for Duevangs Deluxe udtaler Rikke.
Mød holdet bag Duevangs Deluxe her
Det siger kunderne om vores restaurant
Duevangs Deluxe betragtes som en af Køges bedste restauranter. De har høje ratings på, DinnerBooking, google, Facebook og ikke mindst Tripadvisor hvor de vandt Traveler´s choice i 2021. En stor anerkendelse og den eneste restaurant i Køge med den udmærkelse. Især turister er glade for Duevangs klassiske smørrebrød.
"1000 tak for virkelig fantastisk lækker mad - det er altid en fornøjelse at besøge jer og smage jeres, smukt anrettede, smagfulde og kreative retter! Duevangs er en gastronomisk perle, som vi er privilegerede at have i Køge! "
– Birgitte (DinnerBooking)
"Super dejlig mad og professionel service!
Vi valgte forskellige retter fra frokostkortet, og blev på alle måder positivt overrasket over både kvalitet og service. Vi havde et bord lige ud for det åbne køkken, som gav mulighed for at følge hvor sikkert og professionelt det hele blev styret. På trods af fuldt hus, kørte det hele hurtigt og effektivt!
Kan varmt anbefales, vi kommer igen! "
– Frejamat (Tripadvisor)
Sæsonens lækreste råvarer til frokost
Jimmy har stor kærlighed til den lækre råvare og altid sæson præget, så smager det bare bedre er filosofien. På Duevangs serveres (utraditionelt) traditionelt højbelagt smørrebrød og stjerneskud fra øverste hylde i frokosten. Der er altid hjemmebagt rugbrød under smørrebrødet og med pynt som tørret æggeblomme, sprøde brødkrummer, friterede kapers og hjemmelavede ristede løg er man sikker på der er noget man ikke har smagt før.
Smørrebrødet på Duevangs Deluxe starter på 100 kr.
En visuel og smagsrig oplevelse
Hos Duevangs prøver man at servere mad der ikke laves hjemme. En bøf kan være relativ ”nem” at tilberede men fisk er straks lidt sværere, derfor finder man ofte meget fisk på Duevangs Deluxe kort. Vores vision med maden er små retter i forret størrelse som ser og smager meget lækkert. Less is more og så må det gerne se visuelt flot ud også. Vores mad er meget fotogent smågriner Duevangs selskabskoordinator René som også er husfotograf. De farver Jimmy og resten af køkkenet sammensætter i retterne er bare meget flot og ”gør” sig godt på billeder men det skal selvfølgelig også smage godt. Og det siger vores gæster, heldigvis, at det gør.
Duevangs a la carte kort består af mindre retter, som løbende skifter i takt med sæsonen og humøret i køkkenet. Menuen har fokus på grønt, fisk og skaldyr samt enkelte kødretter. På Duevangs Deluxe har vi fagudlært personale som guider dig gennem kortet. Fiskeretter på Duevangs menukort starter på 150 kr.
Invitér dine gæster til frokost på Duevangs
Duevangs har desuden et selskabslokale hvor man kan holde, barnedåd, konfirmation, sølvbryllup mfl. Barnedåben er oplagt med Køge Kirke i baghaven og egen udgang til Lovparken hvor børnene kan løbe og lege mens forældre og gæster nyder eks. Duevangs Deluxe "berømte" brunch. Man kan også sige et sidste farvel til sin kære med lækkert smørrebrød og en grav øl. Læs mere om vores selskabspakker her.
Vi prøver at rumme det hele og hos Duevangs kan ”det hele” lade sig gøre, slutter René.